Suzuki Swace er en selvopladende hybrid, hvor du slipper for at rode med kabler for at lade batterierne op hver aften. Du slipper også for at vente på, at det bliver din tur ved ladestanderen. I stedet tanker du benzin og glæder dig over en rækkevidde med fuld tank, der ofte når op på næsten 1000 kilometer takket være samarbejdet mellem den kraftige elmotor på 72 hk og en økonomisk benzinmotor på 1,8 liter.
Elmotoren i Swace Hybrid er koblet til et lithium-batteri, der opsamler al den overskudsenergi, der normalt ikke udnyttes i en bil, der kun har benzin- eller dieselmotor. Overskudsenergien kommer for eksempel, når man slipper speederen eller træder på bremsen. Det er normalt energi, der går tabt. Men i Swace Hybrid laver den indbyggede generator bremseenergien om til elektricitet og sender med det samme elektriciteten ind i batteriet, så energien kan bruges igen – i stedet for at gå til spilde. Populært sagt får man det bedste fra begge verdener i en Swace Hybrid – det bedste fra den støjfri elektriske verden og det bedste fra den praktiske benzinverden.